KALD MIG BARE LÆRERINDE

Det føles på alle måder surrealistisk at kunne sige det – men jeg har fået job – fast! En stilling der er helt min! Det er så crazy, og jeg er så glad!!!! Kl.23.15 i forgårs efter vi havde lagt os til at sove, og mit håb for jobbet var falmet, ringede min telefon. Jeg var lettere forvirret, men beskeden i den anden ende fik mig på alle måder vækket. “Vi har valgt at ansætte dig, Eline” – jeg blev på alle måder vågen lige dér. Min egen fornemmelse var, at jeg ikke ville få det, da jeg havde fået af vide, at jeg var oppe imod nogle utrolig gode kandidater. Og da jeg ikke hørte noget i løbet af aften – tænkte jeg ville få noget af vide senest kl.22.00 var jeg helt overbevist om, at det ikke blev mig.

Men bum her sidder vi på en helt almindelig fredag, og jeg kan nu sige, at jeg er fastansat som lærer på Kragelund Skole pr. 1/12. DET ER SÅ VILDT 😀 Og jeg er så glad!

Igen, så havde jeg ikke regnet med, at jeg for 6 måneder siden ville være så glad for at arbejde som lærer, men det er på alle måder fedt. Og jeg ved ikke om jeg kommer til at gøre det her hele livet – jeg har stadig mange drømme med bloggen, MEN indtil da, så stortrives jeg i min nye arbejdsrolle. Og NYDER det på alle måder!!

I dag har Asger fødselsdag, og vi skal selvfølgelig fejre ham, når vi alle kommer hjem. Vi startede dagen ud med sang og en lille gave, og spise sammen, og så skal vi hygge senere i dag. I morgen kommer familien, og der ruller vi den helt store fejring ud, og jeg glæder mig til vi alle skal hygge sammen. Fatter ikke helt han allerede er 2 år gammel – tiden går vanvittig hurtigt …..
Men udover at Asger har fødselsdag, er det jo også dagen efter Thanksgiving. Og det har vi nok ikke kunne undgå at bemærke efter snart 3 ugers intens reklame for den her ene dag. Jeg ved godt, at der er mange der udnytter den her dag til købe nogle gaver mm. Og havde vi pengene til det i den her måned havde jeg også købt gaver til mine nevøer og niece til jul, men ellers er jeg ikke den store fan af Black Friday. Og det er på ingen måde for at lyde hellig, men jeg synes bare det er en underlig dag.

Udover min indbakke eksploderede her til morgen af for mange beskeder omkring netop de vilde tilbud, som den ene butik efter den anden jo kunne tilbyde mig … Så er det en dag jeg på en eller anden måde har fået et forbehold overfor. Det er lidt over det der overforbrug, som på ingen måde tiltaler mig. Bevares – at købe julegaver forstår jeg – det gør jeg selv. Men det at se folk med nærmest fråde om munden skulle købe alt muligt, som de muligvis sagtens kunne have undværet. Det frastøder mig på en måde.

Derudover, så ved vi jo godt, at de vilde tilbud jo ikke er så ville igen. Nogle butikker sætter endda prisen op på de varer de vil have på tilbud til Black Friday, og så ligner det jo et godt tilbud. Den der grådighed, den kan jeg bare ikke med.

Er I helt med på Black Friday?

No Comments

Leave a Reply