AT STUDERE MED EN BABY

Sæt STINE GOYA // Taske SECONDHAND

Når folk hører, at jeg ikke holdt barsel med Asger, bliver jeg ofte mødt at mange spørgsmål. Derfor tænkte jeg at lave dette, noget ærlige indlæg, med hvordan det egentlig har været for mig, at studere samtidig med at have en lille baby.

For snart 1 år siden kom Asger til verden, og egentlig var planen, inden han kom til verden, at jeg skulle holde barsel. Argumenter var at C skulle skrive speciale, og at have et lille spædbarn med 2 forældre der begge studerede og en på 3 år, var det måske mere smart, at jeg kunne være til de aftner der uden tvivl ville komme, hvor C blev nødt til at blive på biblioteket og skrive.

Den 23 November kom Asger til verden, og planen var stadig at efter jul gik min barsel igang. Men så en januar dag, hvor alle opdaterede, at studiet igen var startet op, at jeg fik sådan en irriterende lille knude i maven. Jeg havde ikke lyst til at udsætte mit studie 1 år mere, og først være færdig sommeren 2019..
Jeg var blevet så glad for den klasse jeg havde fået, og kunne virkelig ikke se mig starte op på ny endnu en gang. Så efter nogle dages overvejelser og snakke frem og tilbage valgte jeg at starte igen. Kun 1 uge efter alle andre var startet op, så jeg var ikke langt bagefter. Og jeg var så glad for beslutningen, og er det som sådan stadig væk. For jeg er færdig til sommer, og det er fuldstændig fantastisk!

Men som semestret skred frem, og Asger blev større blev det noget mere besværligt. Forstået på den måde, at de jo ikke er helt lydløse, sådan nogle baby’er 😉 Og da jeg de første måneder også var oppe om natten for at give mad, ja så var jeg, samtidig med at skulle læse, være mor, arbejde frivilligt, arbejde med bloggen og være i gang med at starte Aalborg Bloggers op, ved at blive ret presset.
Jeg gjorde mit ypperste, som jeg absolut ikke selv mener var det bedste, men jeg gav hvad jeg kunne. Og jeg havde veninder der på studiet hjalp mig, MEGET! Og de 2 er virkelig guld værd (er det stadig!!!). Men jeg gik stadig glip af noget undervisning, gruppearbejde og så meget mere, fordi energien kun blev mindre og mindre. Da eksamenstiden kom, blev jeg presset til det ydereste. C var presset på specialet, og Maj var virkelig en meget lang måned, hvor jeg sad med 3 eksamensopgaver og C med slutspurten på sin. Derudover var der alt det vi lavede ved siden, såsom at arrangere en ungdomslejr mm. Det var komplet vanvid, og jeg kan kun forstå min studiegruppe, hvis de var trætte af min præstation, for den var virkelig spinkel. Men jeg brugte de fleste af mine aftner på at græde mig selv i søvn, fordi jeg ikke kunne overskue dagen efter.

Jeg tænkte, at sommerferien ville give den ro der skulle til, og det gjorde den også til dels. Men da jeg startede på studiet i august, hvor jeg egentlig tænkte det blev easy, for hey asger er jo i vuggestue, kom det hele ramlende tilbage.
Jeg har haft mange aftner, hvor jeg har haft det fysisk dårligt, grædt og været fuldstændig udkørt. Jeg skal skrive en bachelor, have en praktik, hvor jeg skal indsamle al min emperi til min bachelor, udføre en praktik, skrive en eksamensopgave dertil osv osv. Alt det dette år, som er så vigtigt bød på, gjorde mig dårlig, gav (giver mig stadig) åndenød, og jeg anede ikke hvad der foregik. Jeg har lige pt ikke været i skole i over 1 uge, fordi jeg ikke har kunne.. Jeg har haft det dårligt, hver gang jeg skulle ud af døren, grædt og brudt sammen ude på trappen.

Hvad var der galt? Stress. Jeg hader at indrømme det, men der var den, stressen. Den som så mange taler om, men som jeg ikke havde tænkt på kunne ramme mig. MEN jeg er “heldig” – det er mildt hos mig. Hvilket jeg er SÅ taknemlig for. Jeg kan stadig overskue ting, men der skal skæres gevaldigt ned på mit frivillige arbejde. Men hvorfor kom stressen? Min læge mente, efter en lang snak omkring ovenstående, at det var det at skulle være nybagt mor til barn nr 2, samtidig med jeg skulle være studerende. Ikke den bedste eller sundeste cocktail i verden.

Folk har kaldt mig sej, men sandheden er; Jeg har ikke været sej. Jeg har presset på, ja, men jeg har ikke klaret den godt. Og jeg fortryder jeg ikke tog min barsel. Være mor for vores dejligste lille fyr, mor for Mikas, være der  for C under hans specialeskrivning og eksamensperiode osv. osv.

Så for at runde hele denne utrolig lange smøre af. Hvad vil jeg så anbefale, hvis du er gravid og studere?
Tænk rigtig godt, og LÆNGE over det. Og stil jer selv spørgsmålene: Hvor I livet er I? Kan du holde til at studere samtidig med? Har din mand/kæreste måske tid til at tage barslen, hvis du virkelig gerne vil fortsætte? Kan du holde til at måske have fået 2 timers søvn i alt, og så skulle op og præstere på studiet? De spørgsmål burde vi have stillet os selv den gang.

Så nu gælder det om, at komme af med stressen, og ikke mindst at den ikke kommer helt i udbrud – har set min egen mand have det. Og det er absolut ikke noget jeg ønsker at gennemgå selv. Men jeg er samtidig med også positiv, for efter jeg har fået sagt de ting højt, har jeg været mere glad. Jeg skal i skole i dag, og jeg kan godt mærke jeg er liiiidt presset, men jeg sidder her, og det er da første skridt!

 

4 Comments

  • Reply Anne Pahl 10/10/2017 at 6:52

    Puh, det lyder godt nok også som om citronen har været presset til det yderste. Jeg sidder selv med en lille spire i maven og glæder mig til at skulle holde barsel med ham/hende. Men samtidig er jeg også en der normalt køre i allerhøjeste gear som det også lyder til du gør, så kan sagtens forstå dit valg.
    Jeg håber du finder det tempo der passer dig bedst og kommer godt ud på den anden side af stressen. Masser af gode tanker herfra

    • Reply Eline Tychsen 10/10/2017 at 7:12

      Tusind tak Anne <3
      Og glæd dig og nyd din barsel til fulde. Man kan sagtens have fuld gas samtidig med - måske bare ikke liiige så meget som jeg havde 😉
      Og kan kun sige, at være mor er fuldstændig fantastisk!!!

  • Reply Ida 10/10/2017 at 18:08

    Wow. Jeg overvejede selv om jeg skulle læse istedet for at holde barsel. Jeg endte dog med at holde barsel, og må også ærligt indrømme at jeg sådan som livet med en baby har været her de første par måneder, er jeg virkelig glad for mit valg. Jeg ville slet ikke kunne overskue at stå op og tage i skole hver dag, samtidig med at passe baby. Jeg kan godt forstå du blev stresset, men mega nice at du lytter til dig selv og springer ud i det, uanset udfaldet! Jeg håber du får bugt med det så du kan nyde alle de gode ting igen<3

    • Reply Eline Tychsen 10/10/2017 at 18:43

      Og nyd det!! ☺️
      Tak alle chancerne er heldigvis for det uden tvivl nok skal blive godt igen ❤️

    Leave a Reply