OOTD: FORÅRS FORNEMMELSER MED PINK

Blazer ENVII // Bukser H&M // Sneakers NIKE // Net ENVII // T-shirt SAMSØE SAMSØE

HELLOOO

Min tirsdag startede tidligt ud – mest af alt fordi jeg troede jeg skulle møde kl.8.00 på studiet, men efter have siddet i et tomt klasselokale i små 10 minutter, kiggede jeg lige vores modulplan efter endnu en gang, og ja der stod det klart og tydeligt – ingen undervisning i dag eller på torsdag. Så det var fedt at skynde sig ud af døren med børnene for så at finde ud af, at det ikke var nødvendigt 😉 Note to self: Husk at tjekke modulplanen oftere.

Jeg har den sidste tid haft svært ved at finde mig selv i hele blogverden – jeg elsker at få taget billeder, og lege med min stil, men det er også gået op for mig, at det jeg lægger mest vægt på her på bloggen; nemlig fashion delen, ikke kun er det folk vil læse om. Og jeg har haft svært ved at se, hvad jeg ellers har skulle inddrage på bloggen. Og det har også gjort mine seneste blogposts en del korte og bare kedeligt beskrivende. Jeg har selv været ved at dø af kedsomhed over dem! Derfor har min instagram også fået meget mere “opmærksomhed” for det er nemmere med billederne. De snakker for sig selv!

Der er hård konkurrence for tiden, og det handler om at prøve at stå fast midt i det hele, og ikke miste mig selv. For jeg ved, hvad jeg er god til, men jeg ved også godt, hvad jeg ikke er god til. Så hvordan kan jeg blive ved med at gøre det, jeg så rent faktisk er god til, uden at det bliver kedeligt og ensformigt?!

Og I er mere velkommen til at skrive, hvis I har noget I gerne vil jeg skriver om eller viser frem eller hvad det nu kunne være, her på bloggen. 

Men jeg har fra starten af lovet mig selv, at jeg ikke ville bruge den her platform til skrive om ting der ikke interessere mig, og måske er tiden løbet fra at kunne skrive rent og ens passion? Men jeg vil stadig gerne holde fokusset på mode, fordi det er det jeg brænder for, men selvfølgelig også inddrage mig i det hele. Håber det giver mening det hele haha!!!

For tiden er meget af det tøj jeg hopper i de mere lyse toner, fordi jeg virkelig glæder mig til foråret, og nok bare prøver at lege forår med det tøj jeg har på – derudover så er jeg så glad for det pinke sæt, som jeg har købt ved Envii (se det her), og har udnyttet de sidste par dage til at hoppe i det – både som sæt, men også bare som her, hvor det er blazeren jeg har på. Og man skal ikke være bange for at mikse det med tern, som jeg også har gjort her. Og har også en ide om at jeg skal have et full on pink look på et tidspunkt med sættet og en trøje til! Det er med at prøve sig frem jo 😀

8 Comments

  • Reply Emma 13/02/2018 at 10:12

    Super lækker blazer <3

    • Reply Eline Tychsen 13/02/2018 at 10:18

      Tusind tak – er også så glad for den 🙂

  • Reply Satina Wandel 13/02/2018 at 12:24

    Årh, hvor irriterende at haste ud af døren for så at opdage, at der slet ingen grund var til at tage af sted. <3
    Jeg kan godt følge dine tanker mht. blogverdenen og med at man hurtigt kan "miste sig selv" på en måde og komme til at skrive kedelige indlæg, fordi man alligevel føle, der SKAL udgives noget. Det er nok lettere sagt end gjort, men måske har du bare brug for at finde en anden indgangsvinkel til fortsat at skrive om mode?

    http://nouw.com/satinawandel/

    • Reply Eline Tychsen 13/02/2018 at 15:11

      Det har du helt ret i Satina! Tak for den vinkel – det havde jeg faktisk brug for at høre ❤️

  • Reply VenterPaaVinBlog 13/02/2018 at 12:45

    Nøj, hvor det ligner Hørhavens opgange 😀
    Du lyser det hele op – jeg har faktisk også min pink blazer lagt frem til morgens kæreste date 🙂

    – A

    • Reply Eline Tychsen 13/02/2018 at 15:12

      Det er også lige overfor i Rughaven 🙈😂
      Og tak ❤️🌸

  • Reply Lille My 13/02/2018 at 14:42

    Du ser skøn ud – elsker alle dine fashion indlæg 😀 <3

    • Reply Eline Tychsen 13/02/2018 at 15:12

      Tusind tak søde!! 😘🌸

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.