TREAT DIG SELV M/ NUXE DRY OIL

Indlægget er lavet i samarbejde med billigvoks.dk

Med min mor som et fantastisk forbillede

har jeg især de senere år lært, at det at passe på sin hud ikke er en dårlig ting, men rent faktisk er noget der ikke bare er godt for huden, men også giver velvære.

Og det er faktisk også min mor, som danner grundlag for, at jeg takkede ja til at teste Nuxe’s Dry oil. Hun har selv brugt den i mange år, og altid prist den til skyerne. Så jeg var ikke helt ukendt med produktet, og har da også lånt min mors et par gange eller 10 😉

Multifunktionel skønhedsolie

Huile Prodigieuse olien er ikke kun anvendelig, når det kommer til din hud, men er i lige så høj grad brugbar for dit hår. Jeg indrømmer gerne jeg var lettere skeptisk, da jeg før har anvendt en olie, der var ment til både hår, krop og ansigt, men som når den kom i håret gjorde mit hår utrolig fedtet. Men her skuffer Huile Prodigieuse ikke – selvom det ikke er det jeg primært bruger den til, da jeg har produkter til mit hår, som jeg fast bruger. Men at muligheden er der, og at den rent faktisk er brugbar er ikke uden betydning for mig.

Foruden alt ovenstående, er den også fri for parabener, 100% vegansk og består af 98,8% naturlige ingredienser. Noget af det bedste er nok, at den ikke lugter – den har faktisk ikke rigtig nogen duft egentlig, og det kan man jo ikke klage over, når man nu som jeg bruger den i ansigtet hehe.

Min rutine med Nuxe Huile Prodigieuse

Jeg bruger min hver morgen og aften, inden jeg påføre min dagcreme og primer – jeg bruger kun 1 sprøjt til hele ansigtet og nakken, og den tørre fint og hurtigt ind i huden. En ekstra bonus ved olien er også, at dens blødgørende effekt til huden, gør det nemmere at påføre min foundation. Den klumper ikke så nemt sammen i huden efter jeg er begyndt at bruge den #win.

Derudover bruger jeg olien til hele kroppen, når jeg har været i bad – primært mine arme og ben, hvor min hud er særlig tør, og den trænger utrolig godt ind og fugter huden til UG 😀 Og selv her er 3-4 pump mere end rigelig.

Flasken kommer med pumpe, som også gør det nemmere at håndtere olien, og som også er med til at man ikke bruger mere end nødvendigt.

I det hele taget er jeg meget begejstret, og kan ikke rigtig se, at jeg kan undvære den i fremtiden. Det bedste er, når man får noget ind af døren, som nemt bliver en del af ens hverdag. Og det blev den her virkelig. Og så kan jeg altså ikke lade være med at synes, at det også er lidt rart, at den er så fin i dens indpakning haha – jeg ved godt, at det virkelig ikke burde være af betydning, hvis det er et produkt der er godt og fungere, men årh hvor synes jeg det er skønt, når det både er funktionelt og pænt at se på!

8 tanker om “TREAT DIG SELV M/ NUXE DRY OIL

  1. Jeg prøvede Huile Prodigieuse for første gang for måske 15 år siden nu, og jeg vender konstant tilbage til den. Det er simpelthen en af de lækreste olier, jeg nogensinde har prøvet (:

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.