ARBEJDSLØS?!

Reklamelinks er markeret med *

Bluse ENVII // Bukser H&M TREND (lignende her*) // Sandaler BIRKENSTOCK* // Solbriller SMARTEYES

Det er altid en mærkelig tom fornemmelse

dagen efter sådan en eksamen. Der er altid noget at give sig til, men jeg er som hæmningslammet dagen efter – træt og gider ikke rigtig så meget. Heldigvis er der 9 dage til den næste eksamen, og jeg har allerede forberedt mig en smule, så kan godt koncentrere mig lidt mere omkring vores flytning, som efterhånden rykker tættere og tættere på.

Det er mærkeligt snart at være færdig, og samtidig ikke vide, hvad der skal ske på den anden side af sommerferien. Indtil nu har jeg søgt en del jobs, og mange har jeg slet ikke hørt fra, og 3 andre har jeg fået afslag fra pga. min mangel af erfaring.
Det føles som en mavepuster hver gang, og jeg har de sidste uger været enormt ked af, at se at andre studiekammerater få job, og jeg selv står uden.
Hele tanken om at være på dagpenge skræmmer mig, og giver mig myrekryb. Historierne om at være på jobcentret, og nærmest blive set ned på, fordi man er arbejdsløs får jeg det fysisk dårligt over. Det at skulle blive målt og vejet, og folk der har en holdning til at man på offentlig ydelse, og hvad man derigennem så kan tillade sig – det kan jeg ikke rigtig forholde mig til.

Synes det er vildt, at allerede inden jeg er færdig med mit studie er det et vanvittig strespunkt. Jeg føler mig som en falliterklæring der ikke kan formå at få et job. At der er noget galt med mig, at der er noget jeg ikke kan finde ud af eller overser. Det gør det en smule svært for mig rent faktisk at glæde mig til at blive færdiguddannet – for når jeg træder ud fra min sidste eksamen, står arbejdsløshedsrollen og venter på mig. Bare ordet ….

Det er et forfærdeligt pres at stå overfor, og vide at der er politikere der “taler ned” til min situation og ser “mig” som en belastning for samfundet. Jeg har virkelig prøvet at stå med job pr 1/8, men når ingen vil give mig en chance fordi jeg ikke besidder erfaringerne, hvordan skal jeg så nogensinde komme ud af “den rolle”?

Det er en ond cirkel, og jeg prøver at fokusere på det positive, såsom at jeg rent faktisk snart har klaret mit studie, at jeg færdiggør det, og at vi snart skal flytte, og kan komme igang med noget helt nyt.

Men det ligger der i baghovedet hele tiden, som en tikkende bombe der snart udløses …

2 Comments

  • Reply Isabella Pernille 07/06/2018 at 6:04

    Åh. jeg kan godt forstå du tænker sådan. Men hey, der skal nok komme nogen der kan bruge en dygtig og skide sød person som dig. Det er jeg sikker på.

    Held og lykke med din sidste eksamen <3

    • Reply Eline Tychsen 13/06/2018 at 9:29

      Hvor er du skøn! Tusind tak <3

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.