JOB, JOBSAMTALE OG EN GUL HAT

Jakke H&M TREND // Strik H&M // Bukser GENBRUG // Hat MONKI // Støvler RIVER ISLAND 

Sidder pt inde i vores kirkes børnerum med computeren på skødet, hvor der burde blive arbejdet fra. Det er desværre ikke sådan lige til med en lille fyr der ikke gør det helt nemt 😉 Asgers dagplejemor har fri, og vi valgte selv gæstedagpleje fra, da han skal starte i vuggestue om mindre 1 uge. Så der er ikke andet for end at tage ham med på job. Det er heldigvis hyggeligt, og han skal sove middagslur kl.12.00 så der skal nok blive god tid til at få ordnet lidt af dagens opgaver på et tidspunkt – eller i hvertfald i aften.

For kl.13.00 skal jeg noget lidt spændende. Jeg skal nemlig til jobsamtale! 

Jeg har nu været jobsøgende i 2 måneder, og selvom jeg er i virksomhedspraktik, så har jeg ikke fået andet en afslag på lærerstillinger. “Du mangler erfaring” – det er sådan ca. det jeg har fået fortalt hver gang, hvis jeg da har hørt tilbage fra dem jeg har søgt. 

Så for 3 uger siden besluttede jeg må for at søge mere bredt. Jeg har i mange år arbejdet i butik, og jeg tænkte jeg vil lige så gerne det, som at arbejde som lærer. Eller næsten i hvertfald. Jeg vil egentlig bare gerne have job. Og 2 uger efter min første ansøgning blev sendt afsted er der kommet intet mindre end 2 samtaler ud af det. Det ene afslog jeg grundet nogle logistiske problemer fra hjemmefronten, som desværre ville stå i vejen. Og det andet er så i dag. Det er ved Gina Tricot i Herning, hvilket ligger ca. 20min kørsel fra vores lejlighed. 

Jeg er ret spændt. For der er nogle faktorer der er i spil, som er lidt afgørende for om det er dét job jeg skal have. Nu har jeg heller ikke fået det endnu, og jeg skal først til samtale mm. Men er spændt! Som i meget! 

1 Comment

  • Reply Lille My 25/09/2018 at 12:45

    Ej hvor spændende. Mega held og lykke <3

  • Leave a Reply