NÅR NETVÆRKET PLUDSELIG MANGLER

Det er ikke nogen overraskelse efterhånden, at vi i juli pakkede taskerne, og drog 1,5 times kørsel syd på, og landede i Silkeborg. Det har været en kæmpe omvæltning, som på alle måder er det fedeste eventyr, og som jeg er blevet mere og mere begejstret for som månederne er gået.

Men en opdatering fra en masse af mine skønne blogger kollegaer i Aalborg gav det samme savn, som var særligt stort nogle måneder tilbage. Jeg blev kastet lidt tilbage, og tankerne fløj lidt omkring, og jeg kunne ikke lige helt se, hvordan jeg(vi) kunne vælge det hele fra. Det var savnet der talte, og det pipper frem en gang i mellem, og gør det lidt svære.

Men jeg VED også, at der var en årsag til vi flyttede, og jeg er enormt glad for vi tog den beslutning – så det skal jeg bare lige minde mig selv lidt om, når det rammer.

Dog ændrer det ikke ved, at der ER noget der mangler. Netværk. Andre blogger kollegaer man kan mødes med, events mm. Jeg kender ingen i Silkeborg der blogger/instagrammere, og det begynder jeg lidt at kunne mærke. Det er lidt ensomt til tider, og det forstærkes især, når man før opdateringer “hjemme fra” 🙂

Afsavnet kommer nok til at være der lidt endnu, og jeg kommer til at få et sug i maven en del gange endnu. Der er stadig så nyt til trods for det snart er 5 måneder siden vi flyttede herned. Men 11 år et sted har alligevel sat sit præg, og når man, som jeg, var godt engageret i netop det med at netværke med kollegaer/veninder, og var i det relativt ofte, så kommer det nok også bare til at tage endnu længere tid at kunne give slip på, at jeg ikke længere kan være en del af det på samme måde længere.

Men hey, er du fra Silkeborg eller området heromkring, og også gerne vil mødes med andre bloggere – så skriv endelig!! 😀

4 tanker om “NÅR NETVÆRKET PLUDSELIG MANGLER

  1. Jeg føler også jeg er kommet langt væk fra Aalborg efter jeg er flyttet… også selvom det kun er 25 km, ha ha. Men jeg kan godt forstå dig. Aalborg er en fantastisk by, og jeg savner den også helt vildt!! 🙂

    1. Dejligt jeg ikke er den eneste! Men at flytte fysisk væk fra noget kan bare virkelig godt mærkes <3

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.