MONDAY TALK

Egentlig opstår den her “kategori”, fordi jeg har set mange andre blogger benytte sig af dem, og er en af min personlig favoritter. Og dels fordi jeg lidt mangler et sted, hvor jeg kan dele noget af det der bevæger sig hos mig.  

Jeg ved, jeg ikke er den eneste i den her verden, der kan have kompleks ved det man ser i spejlet. Det har jeg også talt om før her på bloggen, og jeg har også flere gange proklameret, at jeg var træt af det, og ville ud af den dårlig spiral. Men jeg er her stadig. 

Og særligt de sidste måneder har været utrolig hårde. Jeg har spist, og spist, og spist og spist. Og jeg hader mig selv for det. Jeg synes, at det er så utrolig pinligt, og endnu mere at sige det højt. Hvordan kan jeg IKKE styre det?! Hvordan kan jeg ikke bare gøre noget ved det? HVORFOR skal der være den der utrolig barriere, som jeg bare ikke lykkedes med at slå i stykker. 

Fordi det koster noget. Det koster, at jeg opgiver noget af det der har betydning; Mad. Ikke som at jeg ikke må spise noget overhovedet 😉 Men som i, at de søde sager, og usunde sager skal lægges på hylden. For en stund. For nogle lyder det måske banalt, men for mig er det en indre kamp. Kampen for at styre lysten. Og den er så uendelig hård. 

Lige nu føler jeg det som jeg står ved en skillevej. Jeg kan vælge at tage kampen, og lade det blive hårdt. I mange månender. Men gøre det. Eller simpelthen at lade stå til. Og det er så nu, at vi alle godt ved der er den rigtige. Men det gør det ikke til det nemme valg. Jeg har prøvet det før. Og givet op. Og følelsen af fallit er på ingen måder fed, og jeg længes ikke lige frem til at prøve det igen. For 117 gang. 

En tanke om “MONDAY TALK

  1. Jeg kender det alt for godt. Jeg vil også gerne gøre noget ved det NU, men så alligevel er jeg ikke klar til at stoppe med at spise alle de usunde sager. Men her i december vil jeg have lov til at hygge mig og spise lige hvad jeg vil, så jeg har lagt de dumme tanker på hylden for en stund 🙂

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.